Rotary

Lidt om Rotary... og Frederiksberg Rotary Klub









Mere end 1,2 millioner ledere og selvstændige i offentlig såvel som privat virksomhed, kvinder og mænd, er medlemmer af Rotary klubber i mere end 200 lande. Rotary er en international netværksorganisation, som har et humanitært og etisk sigte. Rotarys overordnede motto er: ”Service Above Self” og Verdenspræsidentens tema for 2018/2019 er : ”Be The Inspiration”.


Rotary er kendt og værdsat for sine ungdomsprogrammer :


Ungdomsudveksling er et af Rotarys flagskibe. Hvert år sender Rotary ca. 7.500 unge (Danmark ca. 200) på et års ophold i en anden del af verden – til en anden kultur. Det kaldes Long Term Exchange, og som Rotarianer har man mulighed for som familie at blive værtsfamilie i 3-4 måneder – når klubben tilbyder et ungt menneske sit livs oplevelse i Danmark.


Til unge mellem 18 og 25 år tilbyder Rotary klubberne i Georgia et års ophold og studier på universitet i staten Georgia i USA. Ca. 45 unge mennesker fra hele verden opnår en sådan plads.


For nogle kan et ophold på et år være lang tid. Derfor har Rotary også Short Term Exchange, som typisk løber over 3-6 uger og foregår i sommerferien.


Rotary er kendt for sin deltagelse i humanitære projekter:


Udryddelsen af Polio er Rotary’s største engagement siden 1985. Rotary samarbejder bl.a. med WHO og UNICEF og under mottoet ”End Polio Now”. Hidtil har Rotary klubber i hele verden bidraget med ca. 1 mia. US $. Et antal lande har netop lovet at støtte projektet med 4 mia. US$. Bill og Melinda Gates Foundation, der i de seneste år har bidraget med ca. 400 mio. US$, har endnu engang besluttet at yde en større donation til dette projekt. For hver US$ som Rotary yder til projektet i de kommende år, giver denne fond 2 US$. End Polio Now projektet har også i år første prioritet i rækken af humanitære mål for Rotary. Og det vil fortsat være sådan, indtil Polio er udryddet på verdensplan.


+++


I Danmark har Rotary ca. 11.000 medlemmer fordelt på 277 klubber.


På Frederiksberg er der 3 klubber - den ældste klub Frederiksberg Rotary Klub blev etableret i 1933, som en af de første klubber i landet.


Frederiksberg Rotary Klub


Frederiksberg Rotary Klub har ca. 80 medlemmer, og medlemmerne mødes een gang om ugen.


Ungdomsudveksling i Frederiksberg Rotary Klub


Klubben har i nyere tid haft udvekslingsstudenter fra USA, Chile, New Zealand, Brasilien, Equador. Mexico og Peru. Samtidig har klubben sendt udvekslingsstuderende fra Frederiksberg på ophold i blandt andet USA , Brasilien, Equador og Columbia.


Humanitære projekter i Frederiksberg Rotary Klub


Frederiksberg Rotary Klub yder - udover støtte til udryddelse af Polio - en indsats på andre områder.


Siden 2008 har klubben forestået et fundraising projekt ”Kunst i Påsken” til fordel  for nødlidende i Uganda og Kenya.


Herudover er klubben engageret i projekter til fordel for lokale plejehjem/institutioner og har givet støtte til Veteranhjemmet på Frederiksberg.


Kampagner for iværksættere og ildsjæle i Frederiksberg Rotary Klub


Siden 2014 har klubben gennemført projektet ”Årets iværksætter på Frederiksberg” hhv. ”Årets ildsjæl” på Frederiksberg med fokus på etablering af et lokalt netværk med iværksættere hhv. støtte til lokale ildsjæle.

 

Hvad får jeg ud af et medlemskab af Frederiksberg Rotary Klub


• Et lokalt netværk af kontakter gennem de øvrige medlemmer i klubben. Klubben er sammensat på tværs af faggrænser, professioner og erhverv

• Ugentlige møder med interessante, varierende indlæg af højt kvalificerede foredragsholdere

• Du er velkommen i et netværk af mere end 32.000 klubber i mere end 200 lande verden over

• Mulighed for deltagelse i spændende udvalg efter interesse og behov