New Generation

New generation

Ungdomsudveksling

 

Rotary Danmark yder støtte til Rotarys ungdomsarbejde, hvis hovedformål er at fremme international forståelse.

 

Det var rotarianere i Frederiksberg Rotaryklub, der i 1959 tog initiativ til at oprette det, man dengang kaldte Dansk Rotarys Ungdomsfond, og 2 år senere var den en realitet. I 2003 blev det besluttet at ændre organisationens navn til RDU, bl.a. fordi den ikke var en fond i Fondslovens forstand.

 

 

Organisationen har til opgave fortrinsvis at støtte udvekslingsprogrammer med unge fra andre lande, iværksat af klubberne enkeltvis eller i samarbejde. Midlerne fremkommer ved frivillige gaver fra enkeltpersoner og fra Rotaryklubber. De danske klubber betaler pt. 80 kr. pr. medlem om året.

 

Der er følgende aktiviteter inden for dette program

 

Long Term Exchange

Short Term Exchange

Georgia Rotary Student Program

New Generation Exchange

Long Term Exchange

 

Hvert år udveksles omkring 160 unge danske med unge fortrinsvis fra oversøiske lande. På verdensplan omfatter denne ungdomsudveksling inden for RI tæt ved 9.000 unge årligt.

Programmets formål er:

- at fremme international forståelse ved at gøre det muligt for unge mennesker at opholde sig i fremmede lande som Ambassadors of Goodwill and International Understanding.

 

- at gøre det muligt for unge mennesker gennem et års ophold i fremmede lande at opleve andre folkeslags levevis og skikke samt følge deres skole i omgivelser helt forskellige fra deres hjemlige forhold.

- at modne dem og udvide deres horisont ved at leve sammen med og indordne sig under folk af en anden kultur, religion og race samt ved personligt at måtte klare dagligdagen under helt nye vilkår.

 

Ungdomsudvekslingen omfatter fortrinsvis Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Indien, Japan, New Zealand, Sydafrika, Taiwan, Thailand og USA samt europæiske lande, som måtte ønske at deltage i udvekslingen.

 

Udvekslingen omfatter et skoleår, oftest fra august til juni. De unge bor sædvanligvis hos 3-4 familier, ofte i Rotaryhjem. De er knyttet til en Rotaryklub, som under opholdet er deres værtsklub, og får deres skolegang i en skole beliggende således, at de ikke behøver at skifte, selv om de skifter familie.

 

Short Term Exchange

Denne ungdomsudveksling omfatter for hele Europa ca. 3.000 unge om året fordelt på 75-100 lejre. De modtages som regel i hold på 20-30 unge fra mange forskellige lande.

 

Danmarks deltagelse finder sted under følgende former:

Indbydelser fra udlandet (Europa, Nordafrika, Israel, Libanon og Tyrkiet og enkelte oversøiske lande), med 2-4 ugers ophold i lejre eller i Rotaryhjem, 100-140 årligt. Indholdet af disse indbydelser bekendtgøres på ungdomsudvekslingens hjemmeside www.rotary-yep.dk, Short Term, og sendes samtidig til distriktscounsellors, der videresender til klub­counsellors samt til guvernørerne, der videresender til præsidenterne. Unge kan også selv kontakte lederen af denne udveksling. Ansøgningsskema kan downloades fra hjemmesiden under “indbydelser fra udlandet”

 

Hold i Danmark. Der indbydes normalt 6-7 hold, ca. 120 unge, om året fra de ovennævnte lande. En eller flere klubber modtager hold på 12-24 i lejr eller i Rotaryhjem med økonomisk støtte fra Dansk Rotarys Ungdomsudveksling. For at sikre at lejrudbuddene foregår på bred international basis, kan kun de lejre, hvortil indbydelser administreres af ledelsen af Short Term Exchange, komme i betragtning ved tildeling af støtte.

 

Klubberne kan til disse lejre opnå et tilskud på kr. 2.600/deltager, dog maks. 70 % af de støtteberettigede udgifter, hvortil kommer et gebyr på kr. 500 til dækning af basisomkostninger, som klubberne kan opkræve hos deltagerne.

 

Der kan godt deltage unge danskere i lejrene, men de vil normalt ikke være tilskudsberettigede. Det endelige regnskab skal derfor udarbejdes, så de støtteberettigede udgifter klart fremgår.

 

Georgia Rotary Student Program

Dette program, som indledtes i 1946, er finansieret af de tre Rotarydistrikter i staten Georgia, USA, og omfatter ca. 85 stipendier til college- og universitetsophold i Georgia.

 

Unge ugifte i alderen 18-25 år – såvel med som uden familierelationer til Rotary – kan søge.

Stipendiet, der uddeles på konkurrencemæssig basis, dækker ophold, studieafgifter og lidt lommepenge, men ikke forsikring og rejsen til og fra stipendiatens hjemland.

Stipendiet dækker et skoleår fra september til juni og kun til staten Georgia.

Ansøgeren må ikke tidligere have gået i skole i USA.

 

Ansøgningsskemaer kan rekvireres fra 1. juli, og afleveringsfristen er 1. september. Efter udtagelse foretaget af den danske komité opfordres de unge til at gennemgå nogle tests, der dokumenterer deres egnethed til at gennemføre et studium i USA. Den endelige udtagelse foretager Georgiakomiteen i USA, og resultatet kan forventes at foreligge i februar/marts måned.

 

New Generation Exchange

Et forholdsvist nyt gensidigt udvekslingsprogram for enkeltpersoner og grupper der giver mulighed for kortvarig udveksling og indeholder et erhvervsmæssigt aspekt iht. ansøgers ønske, igangværende eller fremtidige udannelsesplaner.

 

Formålet er at fremme faglig træning og kulturel dannelse og gennem dette efterkomme en nærmere afklaring inden for det fagområde (praktik, socialt arbejde osv.) som ansøger ønsker at afprøve.

 

Målgruppen er studerende eller unge professionelle i alderen 18 – 25 år.

 

Programmet er åbent for unge af såvel medlemmer som ikke-medlemmer af Rotary.

Varigheden er flere uger men maksimalt 3 måneder. Ud- og indrejse finder sted hele året. Det kræves ikke at udsendende klub modtager en inbound fra udenlandsk klub samtidigt, dette aftales individuelt.

 

Destinationen er en godkendt certificeret Rotaryklub og distrikt i det land ansøger ønsker at rejse til.

 

Programindholdet udarbejdes af værtsklubben i udlandet, og omkostninger hermed afholdes af samme.

 

Modtagende klub arrangerer værtsskab hos værtsfamilier, der er godkendte.

 

Økonomien afholder outbound, dvs. rejseomkostninger, fuldtidsforsikring og lommepenge. Kost og logi er gratis for deltageren. Udsendende klub har ingen omkostninger ifm. outbound. Modtagende klub afholder kost og logi, dvs. værtsfamilien. Klubber kan selvfølgelig vælge at afholde rejseudgifter eller yde støtte dertil, men dette er ikke et krav.

 

Dette program er fantastisk for de, der gerne vil have en smagsprøve på et land og et fagområde uden at være væk i et helt år. Vær med til at gøre en forskel. Støt ungdommen af i dag, lederne af i morgen!

 

Læs meget mere på Ungdomsudvekslingens egen hjemmeside: www.rotary-yep.dk

New Generation og FRK

FRK har længe arbejdet med og arbejder fortsat med Rotary ungdomsudveksling

Vores udvekslingsstudent besøger Påske Øen og får overrakt flag

Vores udvekslings-student besøger Påske Øen og får overrakt flag.

Vores udvekslingsstudent møder Grethe R. i Santiago, Chile

Vores udvekslingsstudent møder Grethe R. i Santiago, Chile.

Vicente Reyes Vasquez holder indlæg om sit hjemland, Chile

 

Oplev verden -

studér udenlands og udvid dine horisonter.

 

Youth Exchange Programme:

www.rotary-yep.dk

Frederiksberg Rotary Klub

Møder og hurtige links